Sundhedscentret, Indgang D, Kirkegade 3, 6880 Tarm, Telefon 2138 6880
Har du ofte hovedpine, du ikke kan slippe af med eller stærke smerter, der minder om migræne, er det en god idé at besøge en kiropraktor. Vi kan finde årsagen til, at du har ondt i hovedet, og oftest kan vi hjælpe dig af med dine smerter.
Denne type hovedpine er karakteriseret ved en trykkende smerte, der opleves som mild til moderat. Smerten bliver typisk ikke værre ved fysisk aktivitet.
Spændingshovedpine er lokaliseret til begge sider af hovedet, ofte over begge øjne eller i tindingerne. Mange beskriver smerten som et bånd, der presser omkring hovedet. Spændingshovedpine kan være mere eller mindre hyppigt tilbagevendende eller kronisk.
Nakkehovedpine er lokaliseret til baghovedet, oftest til den ene side og kan trække frem mod det ene eller begge øjne. Smerten føles trykkende og jagende og kan vare fra timer til dage, i enkelte tilfælde endda måneder.
Har du nakkehovedpinde kan du også opleve, at det trækker ned i den ene eller begge skuldre.
Muskler og led, særligt i nakken og brystryggen, men også i kæbe og skuldre, har stor betydning for hovedpine både med hensyn til årsag og behandling. Derfor er en kiropraktor det helt rigtige valg, når du vil din hovedpine til livs.
Migræne er en kraftig form for hovedpine, der kendetegnes ved en voldsom smerte, der hæmmer aktivitet.
Smerten er typisk ensidig, opleves som dunkende og pulserende. Anfaldene varer fra 4 til 72 timer. Migrænen ses i alle aldre også hos børn. Kvinder lider hyppigere af migræne end mænd. Den præcise årsag kendes endnu ikke.
Da spændinger i nakke og skuldre er en medvirkende årsag til hyppigere migræneanfald, er kiropraktisk behandling gavnligt. Vi kan ikke behandle selve migrænen, men med manuelle teknikker og akupunktur kan en kiropraktor afhjælpe spændingerne og dermed kraftigt reducere hyppigheden af anfald.
Bestil en tid
Med vores online booking kan du nemt bestille en tid til behandling.
Du er også velkommen til at ringe og bestille en tid på telefon 21 38 68 80. Jeg er klar ved telefonen alle hverdage kl. 10-11.